Listen

Description

Hvad betyder tidlige traumer i de formative år, og hvordan får man det bedste ud af de udfordringer, der kan følge med? I dagens afsnit skal vi tale om Glenn Bechs bog “Farskibet”, som omhandler faderens selvmord, da Bech var fem år gammel - og om alle de afledte konsekvenser og følelser, dette har ført med sig. Hvad gør man i sådan en situation, når man føler både følelsen af svigt, og at man ikke slår til? Hvor peger man hen for at finde en forklaring - og kan dette (mis)bruges til en agenda? Og hvad gør man egentlig fremadrettet, når man har haft så meget mod sig fra en tidlig alder? I forlængelse heraf skal vi også tale om atleten, rekordholderen, og tidligere Navy SEAL David Goggins, som voksede op med en voldelig far, og som i dag lever et imponerende, men også på mange måder ekstremt liv, hvor han vælger at gøre noget helt andet med sin styrke end hans far gjorde. Men kan man nogensinde slippe den formative oplevelse - og kan de to blive gode, maskuline forbilleder? Afsnit 253 af DSM, “Farskibet”, er ude nu.

 

Cover: foto via Bruce Warrington + redigering af DSM.