I dagens afsnit af DSM skal vi tale om de verserende storkonflikter – Israel-Palæstina og Rusland-Ukraine, som fylder meget i nyhedsbilledet og i mange folks bevidsthed. Der er tale om konflikter, som mange – privatpersoner såvel som internationale organisationer, fremmede nationer og deslige – har holdninger til, har kommenteret på, og til tider også har fordømt eller har kontribueret til. I en global verden har denne slags begivenheder vidtrækkende konsekvenser, på grund af internationale interesser og alliancer, og man kan derfor godt blive utryg ved tanken om, hvor vidtrækkende de konsekvenser faktisk kan være. Bør vi være nervøse i DK og andre NATO-lande over, at der muligvis bliver sprunget gasledninger – og hvilke konsekvenser vil det have, hvis en anden nation står bag? Kan nogle af de igangværende konflikter have konsekvenser for det politiske landskab i andre lande, som for eksempel i USA, når der kommer præsidentvalg, og de to fløje skal positionere sig overfor hinanden? Og er der elementer i alt det her, der lugter af en ny kold krig? Afsnit 280 af DSM, ”Når grænser trækkes op”, er ude nu!
Cover: kort via Google Maps + redigering af DSM.