Listen

Description

Dagens afsnit af DSM handler om vores dependens på digitale løsninger, foruden om skæringsfeltet mellem AI og VR, og hvorfor den udvikling er både imponerende og skræmmende. I det daglige har vi rigtig mange smarte, digitale løsninger – netbank, online shopping, kort, madbestilling, identifikation osv – lige ved hånden, men vi har også nærmest hele vores liv samlet ét, digitalt sted, og kan hurtigt få besværliggjort hverdagen betragteligt, hvis vores sikkerhed der bliver kompromitteret. Har vi overladt for meget til de smarte, digitale løsninger – fordi hvis det går galt, så går det rigtig galt? Vi skal også tale om VR og AI, og der hvor de krydser, hvor der jo kommer flere og flere interessante udviklinger med the Metaverse, chatrobotter osv, som har rigtig mange smarte funktioner, både i underholdningsregi, i arbejdsregi osv, men der er også aspekter af den udvikling, som det er oplagt at være lidt bekymret omkring. Er det for eksempel ikke lidt underligt, at man er begyndt at udvikle digitale influencere? Og med den fart der er på teknologiens udvikling kan det virke til, at det ikke er langt væk, før livstro simulationer er allemandseje. Man kan frygte, at disse kan erstatte menneskelige relationer for nogen mennesker, og er det ikek lidt bekymrende? Og vil phishing og catfishing få deres helt store velmagtsdage i sådan et teknologisk landskab? Afsnit 282 af DSM, ”Digital dependency”, er ude nu!

 

Cover: billede via Alexander Sinn + redigering af DSM.