Dagens afsnit skal handle om de mulige konsekvenser der ville være hvis AI-imitation af skuespillere blev tilladt. SAG-AFTRA, som er skuespillernes og radiopersonlighedernes fagforening i Hollywood, har for nyligt afbrudt en fire måneder langt strejke, som blandt andet kørte på præcis denne problemstilling. Hvad ville det betyde for kunsten, hvis man tillod, at kunstnere – skuespillere, musikere, osv osv – ikke reelt behøvede at være en del af et projekt, så længe datasettet på dem findes? Kan den (altså kunsten) leve videre i bedste velgående, eller er der noget af appellen der ryger, hvis man aldrig ved, om man ser ”det rigtige”? Derudover skal vi også vende, om det kan gøre noget positivt for de kunstneriske muligheder, hvis man for eksempel kunne bringe Charlie Chaplin eller lignende skuespillere tilbage, og lade dem deltage i nogle projekter og faglige konstellationer, som de ikke har prøvet før. Hvad hvis man for eksempel også gav en visionær instruktør som Christopher Nolan til alle filmhistoriens største performere? Afsnit 288 af DSM, ”Hvad er dit ansigt værd?”, er ude nu!
Cover: billede genereret af Bing Image Generator + redigering af DSM.
