I dagens afsnit skal vi tale om opioid-krisen med vores ven Norge, aka Alex, som er læge og har været frivillig i organisationen Antidote, hvis formål er at forebygge dødsfald relateret til opioid-overdoser. Vi skal vende, hvad der sker, når man overdoserer, og hvordan man rent medicinsk kan forebygge og afhjælpe dødsfaldene. Derudover skal vi tale om, hvad de forskellige tilgange er til at bekæmpe opioid-krisen. For risikerer man ikke lidt, at man glemmer de meget virkelige mennesker, som faktisk er ofre for krisen, når man fra politisk hånd slår hårdt ned og straffer, eller når man sløjfer Fixelancen? Er det fordi, politikere frygter, at det fortolkes som anerkendelse af for eksempel opioid-misbrug, hvis man ikke bare slår hårdt ned? Og hvad kan man ellers gøre for at hjælpe folk i sådan en situation? Afsnit 275 af DSM, ”Antidote feat. Norge”, er ude nu!
Cover: foto via Wiki Commons + redigering af DSM.