14. s. e. trinitatis
Tekst: Lukas 17,11-19
Hvad ville det betyde for dig, hvis du, da du slog øjnene op om morgen som det allerførste brugte ét minut til at sige Gud tak for livet og tak for en ny dag som en gave fra ham?
Og ville det gøre nogen forskel i dit liv, hvis du så også om aften, inden du lagde dig til at sove, brugte to minutter på at se tilbage på din dag og forsøgte at få øje på alle de gaver og velsignelser, Gud har givet dig i løbet af dagen?
Vi bliver nemt fanget i den virkelighedsforståelse, at vi har opnået alt det, vi har på grund af vores egne anstrengelser, og vi glemmer så nemt at være taknemmelige, både overfor Gud og vores medmennesker.
Tak er nærmest som god medicin. Har du husket at tage din takke-piller her til morgen?
Anna Jacobsen deler en takkehistorie fra sin barndom.
Gud har givet os hviledagen, så vi kan få nye kræfter, både til legeme, sjæl og ånd. Det er en gave til os fra Gud. Men hviledagen er samtidig også en påmindelse om at alt ikke afhænger os og vores indsats.
Jesus helbreder alle de 10 spedalske, men Jesus vil gerne give dem mere end blot fysisk helbredelse. Han ønsker at have fællesskab med dem og frelse dem fra den evige fortabelse, men det ser ud til, at kun én af dem tager imod dette fra Jesus.
På denne taksigelsens søndag skal vi huske at takke Gud for alt det, han har gjort for os - især for det, Jesus gjorde ved at ofre sit liv for vores skyld. Vi skal takke Gud for, at Jesus bar hele verdens synd og sygdom og stadig kan helbrede i dag.
