NORMAL
Ja, hvad er normalt? Hvad dikterer normen?
Det begreb og spørgsmål kan bredes ud til meget store dele af menneskelivet, ikke mindst når det kommer til de psykologiske planer, hvor vi bedømmer og kategoriserer hinanden både individuelt og kollektivt.
Det normale er både meget snævert og har vide rammer plus naturligvis ofte i forandring over tid og generationer. Ikke mindst er det som regnes for normalt meget varieret når man sammenligner nationer og kulturer. Men selv indenfor én nation (+ DK) kan der være private forskelle.
En af de nyeste kamppladser er jo tydeligvis også hvilke holdninger der anses for normale og man kan spørge om det overhovedet er en normal verden hvor krig, ulighed og mangel på empati konstant hersker?
Men det viser at vi ofte benytter begrebet på forskellige og skiftende måder, hvor det både kan betyde det typiske + almindelige eller værdisætte noget som godt + rigtigt.
For et begreb der oprindelig var et latinsk udtryk om en håndværkers mål, hvilke normer og normalitet i tanke og handling deler mennesket så overhovedet nu, globalt set?
Der er i hvert fald musikalske bud fra mange forskellige lande i et på en gang normalt og unormalt Sejrstimetema med nogle kendte og mange sjældne navne. Naturligvis fra USA, og Storbritannien men også flere fra Spanien, Tyskland, Sverige og Holland.