Listen

Description

Fik du ikke hørt vores lokale magasinprogram, Morgenkrydderen i søndags den 31. maj 2020, eller genudsendelsen mandag - Ja, så kan du høre eller genhøre den her som podcast, hvor vi har fjernet musikken.

I denne udsendelse kan du høre følgende:

Sognepræst Jørgen Sejergaard fortæller om hvorfor vi holder pinse.

John Macko har besøgt Nattergalen i Børstingerød Mose ved Allerød, da det er lige nu og frem til Sankt Hans at man kan høre den ude i naturen.

John har også været på café i Nivå, her fik han en snak med Pernille Antons fra brødudsalget.
Hun fortæller om nye nye tiltag med italienske specialiteter og fadølsanlæg. Grundlovsdag, fredag den 05 juni er der smagsprøver på specialiteterne, og indvielse af fadølsanlægget.

Daniel har snakket med Emil Nørholm fra Humlebio, der gen-åbnede i torsdags. Emil fortæller om de mange film man kan se i øjeblikket samt deres helt egen FilmFestival, der afvikles medio juni. Biografen har været heldige at få fat i nogle af de klassikere, som de synes, fortjener at ses (igen) på det store lærred.

Kurt har besøg i studiet af udvalgsformand Hans Nissen der fortæller om lempelserne på plejeområdet i Fredensborg Kommune.

Og så har Daniels set på hvad der er af lokalenyheder på Humleborg Online.