Fusioner, konsolideringer, opsving med for- og bagsider, ghettopakke og kvadratmeterpriser på uholdbar himmelflugt.
Det er nogle af nøgleordene i denne podcast, hvor repræsentanter fra hele byggeriets værdikæde med afsæt i 2018 ser frem mod 2019.
Vores spørgsmål lyder: Hvad kendetegnede året, der gik, og hvad kommer det nye til at byde på? Svarene kommer rundt i alle hjørner af byggeriet.
Fra forspildte muligheder for at tage socialt ansvar og en dansk mentalitetsudfordring i konkurrence med stadig flere udenlandske investorer, over baggrunden for årets store fusioner mellem arkitekter og ingeniører – til optimisme og glæde over landvindinger inden for cirkulær økonomi samt øget samarbejde i byggeriet.
Blandt de interviewede i podcasten er:
* Pia Nielsen, direktør i fsb
* Ole Kristian Bottheim, CEO i Cubic Group
* Balder Johansen, daglig leder i Logik & Co
* Maria Beyer Skydt, forretningsudviklingsdirektør i Lendager Group
* Vagn Risby Mortensen, associate director i Thornton Tomasetti Group
* Jette Lundsgaard, direktør i Lundsgaard Erhverv.
Podcasten er optaget til Byens Netværks nytårskur 2019.
Udgiver: Byens Netværk og Byggeriets Pressebureau
Vært: Andreas Brøns Riise
Producer: Aidin Sarfaraz
Tilrettelægger: Lisbet Fibiger