Mens coronakrisen har lammet store dele af verden, har Byens Podcast taget et kig på, hvordan den danske byggebranche håndterer den ekstraordinære situation. Hvordan påvirkes byggeprojekterne og de mange individuelt afhængelige led i værdikæden? Går hjulene i stå eller kan vi ved fælles hjælp drive projekterne videre, også selvom mulighederne for fysisk tilstedeværelse er stærkt begrænsede?
I udsendelsen Corona i byggebranchen #1 har vi talt med en række af branchens parter, der giver gode råd til, hvordan vi kan tilpasse os til den nye virkelighed. Blandt de interviewede er:
Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri
Niels Thygesen, ejendomschef i Gladsaxe Kommune
Lene Espersen, adm. direktør i Danske Arkitektvirksomheder
Christian Molt Wengel, advokat og partner i Molt Wengel
Udgiver: Byens Netværk
Tilrettelægger: Lisbet Fibiger, Byens Netværk
Vært og producer: Lasse Soll Sunde, lassesollsunde.dk