2020 er ikke gået som vi alle havde forventet det. Primært fordi FC Midtjylland vandt det danske mesterskab i fodbold. Men i særdeleshed fordi vi alle har kæmpet en hvad der nogen gange syntes som en umulig kamp mod Corona. Men disse to humanitære katastrofer skal ikke afholde os i FOAMmedic fra at lave et tilbageblik på hvad året 2020 har betydet for os. Vi er samlet alle fire for at lave et tilbageblik på året. Alle fire har valgt den episode, det blogpost eller noget helt andet der har haft særlig betydning for dem, ud af alt det materiale vi har smidt over den virtuelle disk i løbet af året.
God fornøjelse og godt nytår.