Listen

Description

Tranexamsyre hjælper til at begrænse eller stoppe blødninger, det ved vi. Mange studier har vist god effekt i forskellige tilstande og det er ved at være standard ved traumer med store blødninger eller mistanke om store blødninger. Men patienter med traumatisk hjerneskade har indtil nu ikke være omfattet af denne mulighed. Der har simpelthen ikke være data til at understøtte den behandling. Det har et nyt studie fra oktober 2019 måske mulighed for at ændre på.

CRASH-3 er et stort Randomiseret studie som har fokuseret specifikt på traumatisk hjerneskade. Vi har set nærmere på resultaterne og så har vi vendt dem med vores gode kollega og ekspert i blødning og transfusioner Jakob Stensballe. Jakob er Overlæge i anæstesi og Ph.D og arbejder til dagligt på Rigshospitalet i København hvor han også er lægefaglig ansvarlig for Region Hovedstadens blødningsvagt.

I den her episode kigger vi nærmere på om studiet kan være med til at ændre på de anbefalinger der er i danmark og på om det er noget der også skal implementeres præhospital. Vi vender også tranexamsyre mere generelt og finder ud af at at det kan bruges på mange andre tilstanden end dem vi kender og anvender til det til i dag præhospitalt.