Denne udgave af Kulissen undersøger, hvordan aktuelle temaer fra 2020’erne er med til at præge dramatiseringer af klassiske værker. Dramatiker og instruktør Christian Lollike er kendt for sit nutidige greb – nogen vil sige angreb - på klassiske værker – senest ”Leonora Christina – Sandhedens dronning”, som tager udgangspunkt i kongedatterens erindringsskrift efter 22 år i Blåtårn - ”Jammers Minde”.
Gæster i studiet er skuespiller Nanna Bøttcher, Aarhus Teater og litteraturhistoriker Karen-Margrethe Simonsen, Aarhus Universitet.
”Det er en interessant tolkning i jeres version, at Leonora i nogle scener er hende, der har bukserne på i forhold til Corfitz Ulfeldt”
Vært og tilrettelægger: Anders Lange, kulturjournalist.