Listen

Description

Gymnasielærere er glade for deres arbejde. Det fremgår af en helt ny GL-undersøgelse om medinddragelse og medindflydelse i gymnasieuddannelserne.

Hele 87 procent af lærerne siger i undersøgelsen, at de er glade for deres arbejde.

80 procent er motiveret i arbejdet, og 70 procent betegner deres skole som en god arbejdsplads.

På erhvervsgymnasierne er lærerne dog udfordret på tilliden mellem ledelse og medarbejdere, viser undersøgelsen.

Det gælder særligt i forhold til den øverste ledelse på større erhvervsgymnasier med flere afdelinger.

Hvad vil GL med undersøgelsen, og hvor er det især vigtigt at bide mærke i dens resultater?

Hør mere i GL-Passiar ”Medinddragelse og indflydelse i gymnasieuddannelserne”

Gæster: Helene Caprani, forkvinde for GL’s Arbejdspladsudvalg og medlem af GL’s hovedbestyrelse. Thomas Christensen, konsulent i GL’s sekretariat.

Vært: Lars Prestien, GL

Teknik og lyd: Jakob Flygare, GL