Listen

Description

Programmet præsenteres i samarbejde med Kjargaarden I/S 


I første afsnit præsenteres du for værterne Sofie og Annedorte – hvem er de og hvorfor brænder de så pokkers meget for landbruget? Og hvad har tidlige erfaringer i landbruget gjort for deres udvikling – både fagligt og personligt? Lyt med når de ringer til Sara Hestehave, der til dagligt arbejder med forsøgsmus og -rotter i London, og hør hende fortælle hvad hun har fået med fra sin tid som ung kalvepasser på en af Danmarks største slagtekalveproduktioner.

Stilletter i Landbruget er en underholdende podcast-serie med værterne Sofie og Annedorte, der til dagligt begge arbejder som selvstændige rådgivere i landbruget. De deler samme passion for landbruget og for landmænd – men brænder også for at skabe mere fokus på kvinder i landbruget. Hvorfor er der ikke flere kvindelige landmænd? Hvordan er det at styre en bedrift sammen med sin ægtemand, og hvordan er datinglivet når man arbejder med landbrug? Lyt med og få et godt grin når værterne sammen med inspirerende gæster deler ud af deres oplevelser fra landbruget.