"Etablering". Ung, fuld af håb og klar til etablering – det er dagens emne i podcasten, hvor vi har socialrådgiver Solveig Høj i studiet. Gennem det meste af livet har Solveig været tæt på landbruget – både i med- og modgang, hvor hun har lagt øre til mangt og meget. I dette afsnit hører du hendes gode råd til den unge mand/kvinde, der ønsker at etablere sig som selvstændig. Solveig kommer også med gode råd til at skabe balance mellem arbejde og privatliv, så selvom du ikke går med tanker om nyetablering, kan du sagtens lytte med alligevel. Måske kan både du og din kæreste/ægtefælle genkende mange af de problemstillinger, der bliver vendt i denne episode.