Du opleve podcasten LIVE med titlen: »Hvorfor er du så langt væk, Gud?«
…det tumler David nemlig med i en salme over hvor meningsløst det hele kan virke. Både på Bibelens tid og i dag kan vi stille os selv spørgsmålet om, hvorfor Gud ikke gør noget ved ondskaben? Det spørgsmål vil vi gerne invitere jer med til at udforske.
Kom med, når vi sætter vores podcast studie op i Adventistkirken i Randers den 14. marts 2026. Vi starter optagelsen kl. 10.45.
Sæt kryds i kalenderen den 14. marts og så ses vi i Randers Adventistkirke på Frederiksborg Allé 25.
Folket, der er kommet hjem fra eksilet, spørger om det overhovedet giver mening at følge Gud. De siger, at Gud jo alligevel foretrækker de onde - han burde gribe ind og indfri de store løfter om fremgang. Nytter det at følge Gud, hvis man ikke kan se, det gør en forskel?
Profeten Malakias stiller skarpt på, at de ikke har hjertet med i hvad de gør. Og det at følge Gud er blevet til et skuespil, hvor det handler om at udføre de rigtige ritualer. Men Gud har også en plan for, at de kan komme tilbage og finde ud af, hvad det hele egentlig går ud på.
Emner: Skuespil og hykleri, hvad gør Gud med det onde, Guds planer.
Personer: Folket, folkets ledere, Guds engel.
Tidslinje: Profeterne Zakarias og Malakias er de sidste i profettiden. De arbejdede sandsynligvis i Jerusalem i tiden efter eksilet.
www.denstorefortælling.nu
Tilrettelæggelse og produktion: Robert Sand, Andreas Müller, Torben Rasmussen
Musik: Daniel Husballe