Du opleve podcasten LIVE med titlen: »Hvorfor er du så langt væk, Gud?«
…det tumler David nemlig med i en salme over hvor meningsløst det hele kan virke. Både på Bibelens tid og i dag kan vi stille os selv spørgsmålet om, hvorfor Gud ikke gør noget ved ondskaben? Det spørgsmål vil vi gerne invitere jer med til at udforske.
Kom med, når vi sætter vores podcast studie op i Adventistkirken i Randers den 14. marts 2026. Vi starter optagelsen kl. 10.45.
Sæt kryds i kalenderen den 14. marts og så ses vi i Randers Adventistkirke på Frederiksborg Allé 25.
Hvor mange ting blander Paulus sig i, når han skriver breve? Nu vil han også tale om slaver og slaveejere - er det et oprør, han har gang i her?
De senere af de breve, Paulus skriver, viser os meget om, hvordan de kristne begyndte at forstå og udleve kristendommen. Og så hører vi om, hvad der sker til allersidst i Paulus’ liv, og hvad han gerne vil efterlade sig af råd og tanker.
Personer: Paulus, Onesimos, Filemon, Timotheus, Titus.
Emner: Slaver, sociale relationer, praktisk kristendom, hvem Jesus er.
Tidslinje: De senere af Paulus’ breve, som han skriver omrking den tid, han er til fange i Rom.
Henvisninger til tidligere afsnit:
www.denstorefortælling.nu
Tilrettelæggelse og produktion: Robert Sand, Andreas Müller, Torben Rasmussen
Musik: Daniel Husballe