Jeg går i det kolde, nøgne vinterlandskab og går ind i en kolonihave, der virker mennesketom og forladt.
Tankerne går til de ting, vi putter ind i haveskuret, når årstiderne skifter. Som 55-årig er der mange samtaler, møder og mennesker, som er kommet ind i haveskuret. Som jeg har glemt. De fineste møder.
Først rammer melankolien og en sørgmodighed mig, men så ændres denne følelse ...
