Bæredygtighed, afsætning og teknologi var afsættet for at kåre 3 landmænd, som fremtidens landmænd ved et arrangement i forbindelse med Agromek. I kategorien Afsætning vandt mejeri-ingeniør Søren Skjølstrup Jensen. Han overtog for
to år siden det økologiske landbrug Nyborggaard.
Søren producerer økologisk hørfrøolie,
rapsolie, hampefrøolie og hampeprotein med fokus på hele processen fra jord til
bord.
FremtidensLandmand:
FremtidensLandmand er en pris, hvor
landmænd kåres for at excellere i en af tre kategorier: Teknologi, afsætning og
bæredygtighed.
Målet er at sætte fokus på de
landmænd, der har succes med at få gode idéer omsat til gode økonomiske
resultater. Bag kåringen står
LandbrugsMedierne, Dansk Agroindustri, SEGES, Agromek, MCH, Bridgestone, SAGRO
og Jyske Bank.