De
europæiske aktiemarkeder står til at åbne stort set uændret tirsdag efter kun
små bevægelser hen over natten i Asien. Efter lukkedagen i går har danske
aktier dog et lille dyk på knap ½ % til gode fra den europæiske handel mandag.
Markedsstemningen var positiv fredag med kursstigninger på 1-2 % efter stærk
jobvækst i maj i jobrapporten fra USA. Aktieopturen er dog hurtigt løjet af
igen. I denne uge er der fokus på et par mellemklassenøgletal fra Europa.