De europæiske aktier står til at åbne i et lille plus mandag efter aktiekursfald i fredags. Fredagens jobtal overraskede stort med svagere end ventet jobvækst i juli og ikke mindst en kæmpe nedjustering på knap 260.000 af jobvæksten i de to måneder forinden. Trump fulgte op med en kontroversiel fyring af den ansvarlige statistikdirektør, og han kaldte samtidig tallene for manipulerede. Recessionsrisikoen er nu øget for USA, og markedernes tillid til administrationen har potentielt fået nye skrammer efter Trumps reaktion.