Vi
forventer, at kobberprisen vil stige de næste par år og handle i niveauet
$10.500/t i januar 2025 - knap 20% over dagens niveau. Efterspørgsel fra
den grønne omstilling kombineret med tilbageholdende investeringer i
kobberindustrien resulterer i kobbermangel. Højere kobberpris bør teoretisk øge
incitamentet hos producenterne til at genoptage nødvendige mineinvesteringer,
men udfordringer med producentvillighed, politiske tilladelser og lang
gennemløbstid medfører, at prisrisikoen er op.