Jobrapporten for november var uden de helt store overraskelser, men den understøtter vores forventning om en rentenedsættelse fra Fed senere i december.
Jobvæksten og lønstigningerne var lidt stærkere end forventet, men det blev neutraliseret af en stigning i arbejdsløsheden. Og den kunne faktisk være steget noget mere, og det vil bekymre Fed.
Generelt viser jobvæksten en aftagende tendens, og det peger i retning af en lidt svagere vækst i økonomien.