I dette afsnit går vi tæt på sæson 2, afsnit 9 af The Walking Dead: Triggerfinger.
Lori er kørt galt efter små 3 meters kørsel, og er nu i overhængende fare for at blive fortæret af sultne blafferkadavre, alt imens at hendes ægtemand Rick pløkker assholes på en bar ikke langt derfra. Daryl gider ikke spise aftensmad med resten af gruppen, og Beth er fortsat ligeså kridthvid i krydderen, som den væg hun stirrer på. Hershel bliver vidne til den ondskab som zombierne besidder, og begynder at forstå at alvoren ved apokalypsen, ikke er af ligeså ubetydelig størrelse, som det 14-tommer billedrørsfjernsyn han stadig ser nyhederne på. Vil Glenn få lov til at tage en ven med hjem til middag? Og vil Shane virkelig hente slik og sodavand som han truer med?
Alt dette, og meget mere, er hvad du kan se frem til i dette afsnit af 'Christian og Jesper vs The Walking Dead'. God lytter.