To måneder er gået siden Alexandria blev overrendt af en horde af zombier, som det lykkedes alle vores helte at nedkæmpe i samlet, og forenet, flok. Hverdagen har sænket sig, og indbyggernes bekymringer er så småt begyndt at rette fokus på mere trivielle hverdagsproblematikker, såsom mangel på tandpasta med spearmint, eller en bestemt variant af sodavand. Rick og Daryl drager derfor ud på en klunsertur, og støder bogstavelig talt ind i et nyt bekendtskab, som kommer til at udvide verdenen for Rick og hans gruppe.