I denne specialepisode af Forfatter vs. Redaktør dykker vi ned i Fantasyfestivalen – Danmarks største samlingspunkt for fantasygenren. Jeg har sat mig ned med festivalens projektledere, forfatter og bibliotekar Jacob Holm Krogsøe og biblioteksformidler Stine Liberty Skovgaard, og også biblioteksformidler Josephine Valentin, der står for at bringe forfatterne til festivalen gennem foredrag, paneler og meget mere.
Sammen taler vi om, hvordan festivalen begyndte i det små tilbage i 2015, og hvordan den siden har vokset sig til et kulturfænomen, der favner både litteratur, rollespil og live entertainment. Vi ser nærmere på, hvad årets festival byder på, og hvordan Esbjerg hvert år i september forvandles til magiens hovedstad.
Fantasyfestivalen finder sted i weekenden d. 19.-21. september – og i denne episode kan du høre historien bag, få et smugkig på programmet og mærke passionen fra holdet, der står bag festivalen.
Lyt med og bliv klar til årets store fantasyfejring!