Møde nr. 22 i salen
1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
SPØRGSMÅL:
2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 12:
Forslag til folketingsbeslutning om afvikling af DR som statslig institution.
Af Lars Boje Mathiesen (BP).
(Fremsættelse 09.10.2025).
1) Til forsvarsministeren af:
Sascha Faxe
Når ministeren i spørgetiden den 26. november 2025 anerkendte, at klimakrisen er en alvorlig trussel, som forsvaret også skal kunne agere på, og oplyste, at ministeren samtidig lægger vægt på, at forsvaret skal tilpasse sig et ændret trusselsbillede og en ny parlamentarisk virkelighed, vil ministeren så uddybe, hvorfor klima og klimaforandringer ikke indgår mere substantielt i beslutningerne om de store investeringer, der foretages i forsvaret?
(Spm. nr. S 258).
2) Til skatteministeren af:
Hans Kristian Skibby
Hvad mener ministeren om, at Skatteministeriet påtænker afskedigelser i seks af styrelserne i Skatteforvaltningen i størrelsesordenen 610-640 medarbejdere ud af koncernens i dag ca. 12.500 medarbejdere, og kan ministeren oplyse nærmere om, hvor afskedigelserne vil finde sted?
(Spm. nr. S 252).
3) Til skatteministeren af:
Signe Munk
Mener ministeren, at det er rimeligt, at privatfly, som udleder op mod 17 gange mere CO2 pr. passager end rutefly, fortsat kan flyve uden at betale CO2-afgift, mens almindelige danskere skal betale for deres CO2-udledninger, når de flyver på ferie?
(Spm. nr. S 253. Medspørger: Mads Olsen (SF)).
4) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:
Franciska Rosenkilde
Står ministeren fortsat ved sin udtalelse af 2. november om, at personer, der svigter dyr, ikke bør have lov til at holde dem, og gælder dette også for personer i ledende poster i landbrugslobbyen?
(Spm. nr. S 272, skr. begr.).
5) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:
Franciska Rosenkilde
Mener ministeren, at det er foreneligt med at være et gennemgående ordentligt menneske, hvis man ikke behandler sine dyr ordentligt?
(Spm. nr. S 273).
6) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:
Steffen W. Frølund
Kan ministeren virkelig være tryg ved, at Ea Energianalyse, som har vundet udbuddet af regeringens atomkraftundersøgelse, er hundrede procent uvildige, når deres analytikere liker og deler antiatomkraftopslag på LinkedIn?
(Spm. nr. S 237, skr. begr.).
7) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:
Sascha Faxe
Mener ministeren, at Forsvarsministeriets nuværende klimahandleplan lever op til ambitionen om at være en grøn frontløber og indfri 70-procentsmålet, når den eneste konkrete indsats for at reducere de 75 procent af udledningerne, der stammer fra brændstofforbrug, er at erstatte blot 5 procent af dieselforbruget med biodiesel?
(Spm. nr. S 255).
8) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:
Dina Raabjerg
Vil ministeren arbejde aktivt for, at der både i Danmark og på europæisk plan etableres en ramme for beskyttelse af kritiske digitale komponenter i energiinfrastrukturen med inspiration fra Litauen, herunder en EU-hvidliste over pålidelige leverandører og oprindelseslande?
(Spm. nr. S 263).
9) Til ministeren for byer og landdistrikter af:
Hans Kristian Skibby
Hvornår forventer ministeren at træffe afgørelse i sagen om Syddjurs Kommunes planveto over for Aarhus Kommunes vindmølleprojekt ved Vosnæs, og vil ministeren prioritere en hurtig afgørelse af hensyn til de mange naboer, som lige nu lever i uvished om deres bolig og omgivelser, mens sagen ligger stille i ministeriet?
(Spm. nr. S 150 (omtrykt)).
10) Til ministeren for byer og landdistrikter af:
Kim Edberg Andersen
Hvad mener ministeren om, at Aarhus Kommune planlægger tre 150 m høje vindmøller helt op ad kommunegrænsen til Syddjurs i et område, som Syddjurs Byråd enstemmigt har udpeget som sårbart og fredningsværdigt, og finder ministeren, at det er rimeligt, at én kommune kan planlægge så massivt i et kystlandskab, der i høj grad påvirker nabokommunens borgere og natur?
(Spm. nr. S 251).
11) Til uddannelses- og forskningsministeren af:
Sofie Lippert
Har ministeren tænkt over, om det, at flere og flere unge tager tredje sabbatår, hænger sammen med, at de unge kigger ind i og frygter en studietid og et studieliv, hvor der eksempelvis ikke er su-klip nok til at vælge om, og hvor det ene fremdriftstiltag efter det andet presser de studerende og risikerer at sende mistrivslen i vejret?
(Spm. nr. S 257, skr. begr.).
12) Til social- og boligministeren af:
Mette Thiesen
Finder ministeren det problematisk, at et stort antal Hus Forbi-sælgere ikke har dansk statsborgerskab?
(Spm. nr. S 244).
13) Til social- og boligministeren af:
Rosa Lund
Hvad mener ministeren at der skal gøres for at stoppe de skandaler, som vi har set, hvor bagmænd tjener penge på at drive bosteder for udsatte og mennesker med handicap?
(Spm. nr. S 260, skr. begr. Medspørger: Victoria Velasquez (EL)).
14) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Mette Thiesen
Er ministeren enig i, at man, når man som handicapchauffør voldtager en mentalt retarderet pige, man er ansat til at befordre fra ét sted til et andet, ikke blot efter afsonet fængselsstraf skal udvises på papiret, men reelt bliver det i praksis, også selv om alverdens konventioner modsætter sig det?
(Spm. nr. S 254, skr. begr.).
15) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Nick Zimmermann
Finder ministeren det problematisk, hvis daginstitutioner fravælger svinekød på baggrund af religiøse særkrav?
(Spm. nr. S 256).
16) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Morten Messerschmidt
Hvad mener ministeren om, at Socialdemokratiets kandidater på den københavnske Vestegn møder op og holder tale i den lokale moské og til islamiske vælgermøder?
(Spm. nr. S 262).
17) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Morten Messerschmidt
Vil ministeren tilkendegive, om det kunne være socialdemokraternes fjerde erkendelse, at man ikke både kan være medlem af Socialdemokratiet og arbejde for islams udbredelse i Danmark?
(Spm. nr. S 265).
18) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Mikkel Bjørn
Hvad mener ministeren om, at Socialdemokratiet opstiller kandidater med tætte forbindelser til moskéer, som er en del af Diyanet – Tyrkiets religiøse direktorat – og som dermed har tætte forbindelser til præsident Erdogan?
(Spm. nr. S 264, skr. begr. Medspørger: Peter Kofod (DF)).
19) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Mikkel Bjørn
Er det kernesocialdemokratisk politik, at en socialdemokratisk borgmester holder tale til et kønsopdelt arrangement i forbindelse med fredagsbønnen i den lokale moské i Ishøj?
(Spm. nr. S 267, skr. begr. Medspørger: Peter Kofod (DF)).
20) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Peter Kofod
Mener ministeren fortsat, at Danmark i visse tilfælde bør »sige fra over for domstolen« ved at undlade at efterleve menneskerettighedsafgørelser for at genvinde kontrollen med dansk udlændingelovgivning, sådan som han beskriver i sin bog »Ingen over Domstolen«?
(Spm. nr. S 268. Medspørger: Mikkel Bjørn (DF)).
21) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Peter Kofod
Hvilken holdning har ministeren til risikoen for, at menneskerettighedskonventionens artikel 8 fungerer som et »jokerkort«, der hindrer udvisning af kriminelle udlændinge, når ministeren selv i sin bog beskriver denne praksis som uacceptabel og demokratisk problematisk?
(Spm. nr. S 269. Medspørger: Mikkel Bjørn (DF)).