Hej med jer, og velkommen tilbage på loftet. Heroppe er der fyldt med bristede drømme og henlagte hobbyer. Rundt omkring ligger der vidnesbyrd på det, der engang var det vigtigste i verden – men nu kun er vraggods. Lige indtil den dag, hvor de igen kan bruges, bare til noget helt andet. I dag er det d. 21. december og Søren Banjomus, Musanna og Lille Tim er vendt tilbage til loftet, hvor Smut og Rotto har været i gang med at bygge kattefælder. Mon katten vil gå i fælden? Nu skal I bare høre.
Eventyrvisen
Jeg kan mærke blodet bruse
Der er blus i mine ben
Eventyret kalder på mig
Bag hvert træ og bag hver sten
Der er ikke noget at gøre
Jeg må straks af sted igen
På rejse mod ukendte himmelstrøg
Ud under stjernernes stråletøj
Fuld af fjernve i mit hjerte
Er jeg draget mod en drøm
Ud på verdens vilde vover
Ned af sølverbækkens strøm
Og når jeg når frem til havet
Sættes sejlet fast med søm
Med vinden i ryggen mod nye byer
Hvor nålen peger på eventyr
Alle sangene fra julekalenderen er tilgængelige på albummet:
Søren Banjomus' Jul - OST (Original Sound Track)
https://open.spotify.com/album/2Hsr9La6p2fun5yIwktAtI?si=aF7LiLf_SFuN_ylmZ5U6Lg
Find og download tekst og noder på Audiorama.dk