Winthertids spidskompetence er at skabe billeder i hovedet, og det er de motivationals de selv laver et godt eksempel på. Det er hundekoldt, men Nanna har fundet et par tips mod kulde fra en Sirius-patruljefører. I dag handler ”Store mænds barndom” om James Watt – den tungnemme skoledreng som blev verdens berømteste opfinder. Han var ikke så lykkeligt udrustet – vent, Watt what? Dagens telefoncoaching henvender sig bl.a. til Svend Brinkmann, og dem der vejer for meget. De kan med bronzealderkuren få et hedonistisk alternativ til Sundhedsstyrelsens anbefalinger (det er Svend også velkommen til). Det er sjovt – og måske taber man sig. Kusinerne har også lavet en ugeplan til bronzealderkuren med gode nye vaner. Man må gerne spise brød til. Og øl. Masser af øl.