Listen

Description

Kusinerne har svært ved at finde en motivational, der kan motivere dem til at nå bjergtoppen, så de laver deres egen med bag of words, til dem der vil til Mars i dag. ”Sommersex med Winthertid” er i dag fra ”Kama Sutra - Mandens bog” og som altid sørger Nanna for, at man kommer i den rette stemning med musikken. De lærer om mænd og kvinders forenelighed, men det er lidt forvirrende, for hvad nu hvis man er en hare og gerne vil være sammen med en elefant? Tao sexologi viser sig atter at være fuld af ny viden, ejakulation er f.eks. ikke for sjov, det er et spørgsmål om liv og død. I ”Halløj på plejehjemmene” er der tips fra Ude & Hjemme om bl.a. førstehjælp til hæklenålen og Tinder samt ”Alt mellem himmel og jord” om efterlivet. Hvem ringer klokkerne for? Nanna vil gerne tilbage til jernalderen og tage noter til jernalderkuren/ livsstilen, mens Lærke indlæser mere om moselig. Hun er også begyndt at læse Berlingske Business, hvor hun lærer om tidens tendenser og forhåbentligt finder svaret på det store spørgsmål – hvordan kommer de videre med Google Pig?