Blinde-Mads får udvidet sin klassiske Instagram-dannelse med hashtagget tb, som altså ikke er tuberkulose, men throwback Thursday. Det er lang tid siden, han og Afdeling 8 har fået noget med Kaare Quist, manden der ikke er nærig med hashtags, og i dag er ingen undtagelse. Kusinerne er inde i et godt flow med numerologi, de lærer f.eks. om tallet 444 og hvad din yndlingskrystal siger om dig. Lærke indlæser dag 2 del to af boligprogrammet ”Herrens veje er uransalige”, og der er lagt op til et brag af en afsløring af det nye, maskuline hjem. Og så får Afdeling 8 små bidder af Uge & Hjemme, der giver dem fornemmelsen af selv at bladre. Om de også får fornemmelsen af, hvordan de løser blinde-sudoku er en anden sag…