I denne episode af podcastserien ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD taler jeg med Karina Boldsen om, hvad bestyrelsens rolle er i forandringer – og hvordan bestyrelsen indirekte kan bidrage med at få forandringer til at ske i organisationen gennem fokus på adfærd. Karina er direktør for virksomheden AROS BOARD, hun har ansvaret for AROS BOARD BESTYRELSESUDDANNELSEN på Erhvervsakademi Aarhus, og så er hun medforfatter til bogen ”De 7 Trin – en manual til bestyrelsesarbejdet i praksis. Karina Boldsen bryder på mange måder glasloftet for sammensætningen af bestyrelsen, og hun rykker ved diversitet, effekt og professionaliseringen af bestyrelsen. Selv siger hun, at ”målet er at skabe forretningsudvikling, der kan mærkes”. Karina er at finde på listen over de 21 mest indflydelsesrige bestyrelseskvinder på Fyn og i Jylland – og så er hun en ekstremt ivrig løber, der gennem fokus på mennesket bag visitkortet formår at drive hjerter til bundlinjen.
Musik:
Peter Aagard Krabbe: Komponist/keys:
Guy Moscoso: Sax/Bas
Henrik Dresbøll: Trommer