Listen

Description

Et sted siger lægen og psykoanalytikeren Carl Gustav Jung at ‘Vi bevæger os ikke mod lyset ved at forestille os skikkelser af lys. Vi vokser ved at bevidstgøre mørket. Denne bevidstgørelse er ubehagelig – og derfor noget de færreste ønsker og vover’.

I denne øvelse tager Martin os i hånden og inviterer til et kig ned i mørket.
Jung har forklaret at vores ubevidste altid er projiceret ud – på mennesker og omverden. Så hvis vi vil have et glimt af vores eget ubevidste, skal vi bare se os omkring.

Et sådant kig er ikke nemt. Men i denne øvelse er der foreslået en på én gang direkte og alligevel  nænsom fremgangsmåde: At se lidt dybere ind i relationen til et menneske som vi til en eller anden grad ikke bryder os om.
At undersøge hvorfra i os denne misbilligelse stammer. Samtidigt med at vi bærer over. Med os selv og, i 
det omfang det er muligt, rigtig gerne også med den anden. 
Eller i hvert fald: begynder at bære over.

Og så kan vi næsten ikke undgå at nævne at Jung i sin dybdepsykologiske forskning, var meget optaget af litteratur.
Man kan ikke lade være med at tænke på om han mon ikke har taget begrebet ‘skyggen’ fra H. C. Andersens rystende eventyr af samme navn.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk