Det er ikke nemt at tænke på døden. Endnu sværere er det at vove at forestille sig sin egen død rent fysisk.
Men måske giver det alligevel mening.
I denne praksis tager Peter udgangspunkt i at alle de store spirituelle traditioner anbefaler at man af og til gør sig klart at vi alle skal dø.
Døden forestiller de fleste af os nok er den helt store afsked. Med alt hvad vi har og elsker. Det er nok noget af det der gør den så skræmmende.
Men, siger de spirituelle lærere: Hvis vi alligevel finder modet til at se ind i det faktum at vi engang skal slippe alt, så får vi mulighed for at mærke hvor vi her og nu holder fast. Hvor vi ikke vil give slip.
På den måde peger tanken på en afslutning ind i nuet.
Dér hvor vi ikke vil give slip, siger Peter, er der binding. Og hvor der er binding er der magtesløshed og ofte også vrede.
Fordi den eller det vi er bundet til, ejer noget af vores lykke. Ejer et stykke af vores liv.
Så måske er tanken på døden, på at vi engang skal tage afsked med de elskede, en vej dybere ind i kærligheden. En hjælp der, hvis vi finder modet til den, kan støtte os i at mærke hvor kostbare vores nære mennesker er. Hvor kostbare verden og livet er. Hvordan kærlighedens samhørighed er en form for mirakel.
For lige nu lever vi.
Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk
