Tidligt om morgenen den 23. november 1733, før daggry, bevægede en lille gruppe sorte mænd sig op ad en stejl sti mod et lille fort med otte danske soldater. De danske soldater blev hugget ned. De slavegjorte tog magten over fortet og hejste deres eget flag.
Slaveoprøret – eller guerillakrigen – på den vestindiske ø Sankt Jan varede i et halvt år og endte med, at oprørslederne begik kollektivt selvmord.
Historikeren Louise Sebro fortæller i bogen ”Slaveoprøret på Sankt Jan” om selve oprøret, om slavearbejdet i plantagerne og om det undertrykkende samfund i Vestindien, og om de slavegjorte vestafrikaneres egne forskellige etniske identiteter.
I stue 42 på Frederiksborg fortæller vi om nogle af slaveriets danske bagmænd og deres slavegjorte tjenere.
