Listen

Description

Juledag 1850 var der fest på Frederiksborg. Grevinde Danner havde indbudt Hillerøds finere borgerskab, byens embedsmænd, til julefest med hustruer og børn (over 4 år, de mindre måtte blive hjemme). Børnene fik te og smørrebrød, de voksne buffet og champagne. Og der var gaver til børnene: fransk konfekt, blodappelsiner og legetøj.
Det blev den første af mange julefester på Frederiksborg.
Denne uges episode af PORTRÆT er i julestemning, men fortæller også historien om, hvorfor grevinde Danner måtte finde en omgangskreds i Hillerød - mens hoffet og magten i København afskyede hende og skrev de infameste smædeskrifter mod hende.

Medvirkende: Marie Laulund, museumsleder på Jægerspris Slot, og Laura Styrk, formidlingsinspektør på Frederiksborg.