Listen

Description

Wecademy går på sommerferie! Men vi går ikke på sommerferie uden at sende en helt speciel podcastepisode i jeres retning. 
Sia har den helt specielle ære at have besøg af Hans Erik Brønserud. En mand der var i samme virksomhed i 48 år - nemlig Middelfart Sparekasse. 

Hans Erik nyder tilværelsen som pensionist, men husker tilbage på sin lange karriere med glæde og stolthed. Både over ham selv, men også sparekassen og dens betydning for Middelfarts udvikling. 

Kom med tilbage til Hans Eriks barndom og ungdom - dengang det hele gik lidt langsommere, og man kunne komme ned på Onkel Toms Isbar og bruge jukeboksen. Det var også dengang Den nye Lillebæltsbro ikke var bygget. 

Nyd denne tur tilbage i tiden, og hav en rigtig god sommer!
Indsigt med Udsigt takker af for sæson 1 og vi glæder os til at vende tilbage med sæson 2!

Vært: Sia Leth Hauritz
Gæst: Hans Erik Brønserud

Produceret af: Wecademy