I denne episode tager vi Podcasten Håndværk et helt andet sted hen end “bare” værktøj, materialer og deadlines – for vi får besøg af Niklas fra H.C. Tømrer, som har gjort sig bemærket som både tømrer, selvstændig og en slags mental coach for håndværkerbranchen. Og ja… han er måske lidt mere kendt end os andre :)
Samtalen starter i det rå og ærlige: hvad sker der, når man bliver selvstændig alt for tidligt, jagter vækst, kører på Red Bull og ren vilje – og ender som den dér “stereotype ” leder, man i dag næsten ikke kan holde ud at tænke tilbage på? Niklas fortæller åbent om hamsterhjulet, “gyngehest-mentaliteten” (travlt, men ingen fremdrift), og hvordan man kan miste både familie, energi og sig selv, mens man stadig bilder sig ind, at man “bare knokler”.
Men det her er også historien om en opvågning. Vi dykker ned i, hvordan han fandt en ny retning gennem refleksion, træning, bevidsthed og det der store spørgsmål: Hvad giver mig energi – og hvad gør mig faktisk glad? For hvis du bygger en forretning, et omdømme og et liv… men du ikke gider være på rejsen, hvad er så pointen?
Vi snakker også om partnerskabet med Mikkel, hvordan de fandt et match mellem mark og kontor – og hvorfor det nogle gange er en superpower at kunne pege pilen indad på byggepladsen, i stedet for at pege fingre udad. For de bedste projekter bliver ikke bygget af dem, der råber højest – men af dem, der kan tage ansvar, sænke paraderne og skabe en energi, andre får lyst til at være i.
Og så får du konkrete greb med, du kan bruge i din hverdag: små hjernepauser, regler for telefonen, refleksionsspørgsmål om søndagen, og hvordan du lærer dig selv at kende nok til at lægge de tunge opgaver, når du performer bedst.
Det her er en episode til dig, der elsker håndværk – men også gerne vil holde til livet ved siden af.
Og som noget helt nyt så kommer der en del 2 af vores fede snak med Nicklas. Glæder jer!
Tak til dagens sponsorer:
Platform A/S – fleksible arbejdsplatforme, der giver hurtigere flow, bedre ergonomi og smartere adgang på byggepladsen. Læs mere om hvad arbejdsplatforme kan gøre for dig her
For Håndværkere – online læring for mestre og selvstændige, der vil være skarpere på ledelse, drift og en sund forretning. Få 20% rabat på dit første abonnement her
Vil man høre mere til Nicklas og resten af holdet fra H.C Tømrer så kan de kontaktes her på linket. Derudover kan du også lære om Nicklas' Gør-det-selv-koncept. Det kan du her