Episode 3 – ANERKENDELSE
Velkommen til LIV – en podcast skabt af tre kvinder med hjerterne åbne og rødderne dybt plantet i livet. Et samtalerum formet af ægthed og åbne hjerter, hvor intet er for pænt, planlagt eller poleret.
Hvad sker der, når vi bliver set – sådan rigtigt?
Når vi tør vise os. Mærke os selv. Træde ind i et rum og lade os blive mødt.
I denne episode åbner Malene, Marie og Luise for en dybt personlig og sårbar samtale om længslen efter anerkendelse og frygten for at stå frem i sit eget lys.
Vi taler om nærvær og nervesystemer, om skam og styrke, om overlevelsesstrategier og de første spæde erfaringer med at blive mødt som den, man er.
Samtalen kredser om det at tage sin plads – ikke ved at gøre, men ved at være.
Om at finde tryghed i sig selv og turde lade sig se uden at gemme sig bag præstation, humor eller kontrol.
Om de tidlige relationer, der former os, og om hvordan vi langsomt lærer at holde rum for os selv – og hinanden.
Et afsnit, der inviterer dig til at mærke, hvordan det føles at blive set med rene øjne - og til at opdage, hvor meget liv der kan ligge i dét.
Velkommen til LIV – ægthed og åbne hjerter.
Værter:
Luise Enevold – www.luiseenevold.dk - @luiseenevold
Malene Haagen - @kropskartellet
Marie Hedegaard - @hedegaardmarie
Følg med på Instagram: @liv_podcasten