I denne anden del af samtalen med Lars Junker hører vi hvordan karrieren tager endnu et markant skift. Efter mange år i medieverdenen vælger han at gå en helt anden vej og bliver selvstændig med franchise aftale med Moogio, hvor han i dag arbejder med solafskærmning, markiser og skræddersyede løsninger til både private og erhverv.
Men som med resten af Lars’ historie stopper det ikke dér. Vi hører om livet som limousinekører med prominente gæster ombord, oplevelser med politi eskorte og de lidt mere skæve, men mindeværdige opgaver undervejs. Samtidig fylder musikken stadig en stor rolle; både gennem nørdede musikquizzer, festivaltraditioner og sociale fællesskaber, der har strakt sig over årtier.
Samtalen kredser også om engagementet i byen: som formand for Bramdrupdam Byfest, som Natteravn i nattelivet i Kolding og ambassadør for Koldinghus. Lars giver sit personlige blik på Kolding i dag, der er en by i forandring med både udfordringer og muligheder, men stadig et sted med liv, fællesskab og udvikling.
Det er en fortælling om at blive ved med at finde nye veje, om nysgerrighed og om et liv, hvor der altid er gang i noget.
________________________________________________________________________________________________
Vil du hjælpe os med at fortsætte med at dele inspirerende historier fra Kolding?
Støt Koldings Stemmer med et valgfrit beløb pr. episode via dette link: https://10er.com/koldingsstemmer
_______________________________________________________________________________________________
Podcasten er produceret af Producktion for foreningen Kulturelle og Historiske Lydproduktioner.
Kulturelle og Historiske Lydproduktioner / Producktion.