Listen

Description

Hvorfor mistrives så mange børn og unge i dag
 Og hvad kalder de i virkeligheden på fra os voksne

I dette afsnit har jeg igen Kathiuska Suenson med som gæst. Hun er spirituel lærer og indehaver af Halo House, og her deler hun sine indsigter om børns og unges trivsel i en tid, hvor vi står på tærsklen til et nyt paradigme. 

Kathiuska fortæller om, hvordan klodens frekvens er i skift, og hvordan det påvirker børn og unge særligt stærkt. De er mere sensitive, mere åbne og mere påvirkelige over for de energier og strukturer, de vokser op i. Mange mistrives, ikke fordi der er noget galt med dem, men fordi de er finjusterede til en ny tid.

I interviewet taler Kathiuska om, hvad vi som voksne kan gøre for at støtte børnene bedst muligt. Hun peger på vigtigheden af, at vi selv tør tage ansvar for vores indre liv. At vi slipper frygt, står mere autentisk og skaber trygge, ærlige rammer, hvor børn kan føle sig hjemme i sig selv og i verden.

Et stærkt og klart interview om bevidsthed, ansvar og udvikling. Og om hvorfor arbejdet med børn i virkeligheden altid begynder hos os voksne.