Listen

Description

Skriv til Gimlierne

Spoiler alert: Vi løfter sløret for en “genstand”, vi kommer til at køre med til Summer Monsoon.

En utæt hundehvalp, en fyldt kalender og en god omgang pollen er åbenbart alt, der skal til, før vi trykker “optag”. For første gang er Risberg oprigtigt ked af, at hun ikke lyttede til Ulla Voldborg – nu MultiUlla. Sig hej til sol -og pollen-eksem aka. to kæmpe hævede øjne, der slører synet.

Samtidig rammer forældrelivet hårdt og sjovt på samme tid: påskeæg, traditioner, identitet og den intense optakt til konfirmation med planlægning, teenagestemning og store følelser. Og hvordan holder man masken, når ens børn laver præcis den samme ballade, som man selv gjorde?

Vi nørder selvfølgelig også det, vi elsker: CrossFit-kultur, ’Messehal-konkurrencer’ og hvordan man bygger konkurrencer og træningsoplevelser, der holder i virkeligheden. Risberg løfter sløret for sin MasterMaster-konkurrenceanalysemodel – lavet i samarbejde med ChatGPT aka. Valkyrline igennem det sidste år – men hun lægger ikke skjul på, at uden “live-ChatGPT” i form af testhold, så virker modellen ikke.

Og vi runder SÅ meget mere, igen: ingen rød tråd. For ALan har fået skideballe (igen…, også selvom Risberg igen kan tælle til 3). ALan, når vi ryger ud af en tangent, skal du ikke stoppe flowet, selvom du har en liste, kan du så forstå det Marianne???? Go with the flow, tag notater og få os derefter tilbage på sporet, ellers er der for meget rød tråd.

Det er hyggeligt, det er nærværende.