I denne episode af Kropslig Talt tager Emil og Rasmus podcasten med ud på landevejen. Mikrofonerne er tændt fra forsæderne, mens kursen er sat mod et retreatsted i Nordsjælland – og undervejs opstår der den særlige form for samtale, som ofte opstår, når man er på tur sammen.
Samtalen bevæger sig mellem det lette og det dybe. Fra humor, kø på motorvejen og forventningerne til de oplevelser, der venter, til refleksioner om trauma, sensitivitet og kroppens måde at huske det, sindet måske har glemt. Med en bog om trauma på bagsædet bliver turen også en undersøgelse af, hvordan vores historie former den måde, vi møder livet, relationer og os selv på.
Rasmus deler åbent om tidligere relationer og om først langt senere at forstå, hvorfor hans nervesystem havde brug for pauser og afstand. En ærlig refleksion over kollaps, tilknytning og de mønstre, der først giver mening, når man ser tilbage. Emil bringer sine egne erfaringer med høj sensitivitet ind og undersøger, hvordan det kan være svært at skelne mellem kroppens autentiske signaler og de strategier, vi udvikler for at beskytte os selv.
Undervejs kredser samtalen om et spørgsmål, som mange måske kan genkende: Hvordan ved man, om noget virkelig ikke er rigtigt for én – eller om det er gamle sår, der taler? Hvornår er det sundt at gå, og hvornår kalder livet på, at vi bliver stående lidt længere? En samtale, der ikke forsøger at give færdige svar, men som inviterer til nysgerrighed og selvundersøgelse.
"Den, hvor vi er på tur" er første afsnit i et lidt anderledes format, hvor I som lyttere kommer med ud på rejsen. Ikke kun den fysiske – men også den indre.
En samtale om veje, trauma og det, vi tager med os. Både i bagagerummet – og i nervesystemet.
Du kan booke tid til kropsterapi hos Rasmus her: https://system.easypractice.net/book/kropsterapeace#choose-service
Du kan booke tid til kropsterapi hos Emil her: https://kropsterapi-v-emil-dahl.planway.com/