I denne episode af Kropslig Talt har vi besøg af Andreas, som deler sine erfaringer med at være klient i kropsterapi og med langsomt at åbne op for det, der i mange år har været holdt nede. I en ærlig og undersøgende samtale taler vi om, hvordan kroppen kan blive en adgang til følelser, relationer og mønstre, man måske først sent i livet får øje på.
Andreas fortæller om at leve store dele af sit liv med en oplevelse af at være afkoblet – om at fungere, præstere og overleve, men uden for alvor at mærke sig selv. Samtalen kredser om forløsning, om frygten for det, der mærkes, og om hvordan gamle strategier kan forklæde sig som personlighed eller identitet.
Vi kommer omkring berøring, tilknytning og længslen efter kontakt – særligt i relation til mandeliv, venskaber og kærlighedsrelationer. Gennem konkrete fortællinger undersøges det, der kan opstå, når man begynder at give slip på beskyttelsen og i stedet lytter til kroppens signaler. Også forældreskab, fællesskaber og de små øjeblikke af genkendelse får plads i samtalen.
En episode om langsom forandring, om at tage sin indre rygsæk op og kigge på indholdet – og om hvordan kontakt til kroppen kan skabe nye bevægelser i måden, vi er i verden og i relation med andre.
Du kan booke tid til kropsterapi hos Rasmus her:
https://system.easypractice.net/book/kropsterapeace#choose-service
Du kan booke tid til kropsterapi hos Emil her:
https://kropsterapi-v-emil-dahl.planway.com/