Listen

Description

I det her afsnit dykker vi ned i Beltane – en af årets store overgange, hvor det, der begyndte tidligere på foråret, nu for alvor er i gang. Det er en tid, hvor naturen står i fuld bevægelse, og hvor temaer som frugtbarhed, kærlighed, livskraft og fællesskab træder tydeligt frem.

Jeg tager dig med hele vejen rundt om Beltane. Vi ser på, hvordan man i gamle dage levede på den her tid af året, hvad der var vigtigt i hverdagen, og hvordan man forholdt sig til både naturen og det, man ikke kunne forklare. Vi kommer omkring folketro, overtro og de forestillinger, der fandtes om naturånder, det underjordiske folk og de kræfter, man mente var i spil omkring sig.

Du får også et indblik i de ritualer og skikke, der hørte til Beltane. Bålene, beskyttelsen, fællesskabet, det at markere overgangen fra forår til sommer – og hvorfor det hele havde en betydning i en tid, hvor livet var mere usikkert, og hvor man gjorde, hvad man kunne for at skabe gode betingelser for det, der lå foran.

Samtidig trækker vi det ind i vores tid og ser på, hvordan du kan arbejde med Beltane i dag. Helt enkelt og jordnært. Hvordan du kan tage noget af det, der foregår i naturen lige nu, og lade det få en plads i din egen hverdag – gennem små handlinger, ritualer, mad, udeliv og måder at være sammen med andre på.

Vi kommer også omkring de vilde urter, planterne og deres egenskaber, og hvordan de er blevet brugt både praktisk og mere symbolsk.

Så det her er et afsnit, hvor du virkelig kan få en fornemmelse af, hvad Beltane rummer, og hvordan det kan give mening i dag.