I det her afsnit tager jeg dig med ind i april – en måned hvor det, du allerede har sat i gang, begynder at kunne mærkes på en ny måde.
Hvor marts handlede om at tage skridtet og komme i gang, handler april om at stoppe op midt i det og mærke, hvordan det egentlig føles. Hvad giver dig energi? Hvad føles rigtigt? Og hvad har du lyst til at give mere plads?
Jeg fortæller om temaet for april, de energier der fylder, og hvordan du kan arbejde med det i din hverdag gennem små, konkrete justeringer. Du får også en forståelse af, hvor du er i processen lige nu, og hvordan det, du gør i april, hænger sammen med det, du allerede har været igennem – og det, der venter i maj.
Afsnittet er til dig, der kan mærke, at der er noget i gang, men som gerne vil blive lidt klogere på, hvad det egentlig er – og hvordan du passer på det, der er ved at vokse frem.
Du kan lytte med som inspiration, tage én ting med dig, eller bruge det som en del af din egen indre praksis gennem måneden.
Hjemmeside: dinindrerejse.org