De er født af immigranter, men er vokset op og har gået i skole i Danmark. Nu er de selv blevet forældre, og deres engagement i deres børns skole- og fritidsliv vidner om, at de har et indgående kendskab til skolen og det danske samfund. Men deres egne erfaringer som minoritetsbørn i den danske skole får betydning for, hvilke skoler de vælger til deres børn, og hvordan de generelt navigerer i det moderne forældreskab.
Af Mathilde Weirsøe
Artikel fra Asterisk nr. 103
Læs denne og andre artikler på dpu.au.dk/asterisk