Listen

Description

Kom med bag kulisserne på Det Kgl. Teater i den nye radio- og podcastserie ”Ouverture”, som sendes på Radio Klassisk. I tolv afsnit får lytterne mulighed for at følge arbejdsprocesserne på teatret og få en grundig introduktion til forestillingerne i den kommende sæson. I første afsnit fortæller operachef John Fulljames om den kommende operasæson, mens operasanger Simon Duus fortæller om de mange forberedelser det kræver at forberede sig til en rolle – det kan være alt fra memoreringsteknikker til at lære at stå på løbehjul og synge samtidig.