Denne gang kommer vi helt tæt ind på vores mest ærlige og ufiltrerede følelsesliv. Vi har fundet vores dagbøger frem, og vi har udvalgt de mest saftige og sårbare passager. Emilie læser brudstykker højt, som ligeså godt kunne være fra manuskriptet til en sæbeopera, og Liv deler ud af sit dengang 12-årige jegs bedste råd til sin fremtidige datter. Desuden finder vi frem til at frygt for ensomhed, eksistentiel fortvivlelse, tvivl og tro er gennemgående temaer i vores dagbogskrivning.